Juridisk · Senest opdateret 11. august 2026
Privatlivspolitik
Denne politik beskriver, hvordan Black Team ApS behandler personoplysninger, når I besøger blackteam.dk eller tager kontakt til os. Den er skrevet til det, sitet faktisk gør — ikke til det, en skabelon plejer at beskrive.
Oplysninger og retsgrundlag
Hvad vi behandler — og med hvilken hjemmel
Vi beder aldrig om følsomme oplysninger, CPR-numre eller betalingskortoplysninger gennem sitet. Sender I dem alligevel, sletter vi dem.
-
01
Kontaktformular og e-mail
Navn, virksomhed, e-mail, telefon, emne og beskedens indhold
Oplysningerne bruges udelukkende til at besvare henvendelsen og til eventuelt at udarbejde et tilbud. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at kunne besvare henvendelser og drive virksomhed, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Fører henvendelsen til en aftale, behandles oplysningerne som led i indgåelse og opfyldelse af aftalen, jf. artikel 6, stk. 1, litra b.
-
02
Telefonisk kontakt
Nummer, navn og de notater, samtalen giver anledning til
Vi optager ikke samtaler. Ringer I, kan nummeret og et kort notat blive gemt, så vi kan følge op. Samme retsgrundlag som ovenfor.
-
03
Tekniske logoplysninger hos vores hostingudbyder
IP-adresse, tidspunkt, hentet side, browsertype
Enhver webserver registrerer den slags som led i almindelig drift, fejlsøgning og sikkerhed. Vi bruger ikke logdata til at følge besøgende, laver ingen statistik på dem og sammenstiller dem ikke med andre oplysninger. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i sikker og stabil drift, jf. artikel 6, stk. 1, litra f.
Opbevaring og deling
Hvor længe, og hvem der ser det
Opbevaring
Henvendelser, der ikke fører til en opgave, slettes senest 12 måneder efter den seneste korrespondance. Bliver I kunde, gemmer vi korrespondancen, så længe kundeforholdet varer, og derefter kun så længe det er nødvendigt for at kunne dokumentere aftalen. Bogføringsmateriale opbevares i fem år fra udgangen af det regnskabsår, det vedrører, jf. bogføringsloven.
Videregivelse
Vi videregiver ikke personoplysninger til tredjeparter i markedsføringsøjemed — og sælger dem aldrig. To leverandører behandler oplysninger på vores vegne som databehandlere: udbyderen af vores e-mail og udbyderen af hosting til dette website. De må ikke bruge oplysningerne til egne formål. Derudover videregiver vi kun, hvis lovgivningen kræver det.
Sikkerhed
Sitet leveres over HTTPS. Korrespondance og materiale fra opgaver behandles fortroligt og adskilt fra almindelig post, og adgangen er begrænset til dem, der har brug for den. Skriv aldrig tegninger, adgangsforhold eller kendte svagheder i en almindelig e-mail — vi aftaler en sikker kanal, når vi har talt sammen.
Næste skridt
Test antagelserne.
Find vejen ind.
En kort samtale er nok til at afklare, om en Security Assessment eller en fuld penetrationstest passer bedst til jer. Den koster ikke noget og forpligter ikke.